Opgradering af Lead Auditor ISO 9001

​Med baggrund i denne ny struktur er ISO 9001:2015 skrevet med en grundlæggende anden tilgang og struktur end ISO 9001:2008. 

Kurset vil give dig en fundamental forståelse for den nye High Level Structure – den fælles ramme for alle nye ISO ledelsesstandarder. 

Med baggrund i denne ny struktur er ISO 9001:2015 skrevet med en grundlæggende anden tilgang og struktur end ISO 9001:2008. 


På kurset får du opdateret din ”gamle” Lead Auditor uddannelse, så du er klædt på til at håndtere, implementere og auditere den nye ISO 9001:2015. 


Du vil få en præcis forklaring af standarden, dens indhold, og det udbytte den kan give jeres organisation. 

Vi vil gennemgå, hvordan I med størst effekt får de enkelte krav implementeret, så de aktivt kan støtte jeres organisation i opnåelsen af jeres mål.

​Kursusbeskrivelse

Få din eksisterende Lead Auditor uddannelse opgraderet til ISO 9001:2015 standard, så du er klædt grundigt på til den nye fælles struktur i ISO ledelsesstandarderne.


Du bliver skarp på hvad den nye struktur betyder for jer i praksis, hvad den betyder for auditering af systemet, og på hvordan du bedst understøtter kvalitetsarbejdet i din organisation. På kurset lærer du, hvordan kvalitetsarbejdet, med den nye struktur, knyttes tættere til organisationens forretningsgang, for dermed at understøtte virksomhedens konkurrenceevne. Du får gode argumenter for integrering af kvalitetsarbejdet i den samlede forretningsgang, samt værktøjer til prioritering af organisationens kvalitetsarbejde.

Kurset indeholder ikke træning i auditteknik, da dette forudsættes som kendt stof fra tidligere Lead Auditor uddannelse. Gruppearbejde og forberedelse om aftenen må påregnes. Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen.

Målgruppe:
Kurset henvender sig til alle, der har en Lead Auditor uddannelse i en af ledelsesstandarderne forvejen, og ønsker at få denne opgraderet på ISO 9001:2015.

Udbytte:

Du får et grundlæggende kendskab til indholdet i ISO 9001:2015, og du vil være i stand til at bruge standarden i det praktiske arbejde vedrørende både opbygning, vedligehold og auditering af kvalitetsledelsessystem efter ISO 9001:2015.
Kurset giver en forståelse for fordelene ved integrerede ledelsessystemer, og hvordan ledelsessystemet skaber værdi for organisationen.

Underviser:

Kristian Glæsel, der har været formand/convenor for ISO’s udvikling af den nye internationale

arbejdsmiljøstandard og som har mange års erfaring med ledelsesstandarder i praksis og undervisning

Minimum antal deltagere:

4 personer - af hensyn til synergi og videndeling mellem deltagerne.

Krav:

Du skal kunne fremvise og fremsende, et allerede erhvervet Lead Auditor bevis for en af ledelsesstandarderne.

IRCA Registrering:​Vi bliver ofte spurgt, om vores kurser er registreret hos IRCA. Det enkle svar er, NEJ. Vi sætter pris på vores frihed til at sammensætte vores uddannelse ud fra sammensætningen af studerende og ud fra den nyeste viden på det pågældende område. Hvis vi skulle registrere vores kurser, ville vi være bundet til at gennemføre vores uddannelser på en helt bestemt måde, med meget få muligheder for at tilpasse til de studerende og disses behov.

Så hvad er garantien for kvaliteten af den træning vi leverer?
I og med vi er involveret i udarbejdelsen af standarderne internationalt og dermed sidder med den nyeste viden på området og det kombineret med 20 års erfaring i auditarbejde, er vi er blandt de mest erfarne og kyndige virksomheder du kan finde på området for tolkning og forståelse af ledelses standarder. Dette er vores brand og vores garanti til jer for at give den bedste træning indenfor området.

Vi er mere end bare en standard:

Hos Glaesel HSEQ Management har vi mange års lederbaggrund, og praktisk erfaring indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Det gør os i stand til at løfte kravene fra standarderne op til et effektivt og økonomisk fordelagtigt niveau. Vi fortæller ikke kun om kravene i standarden, men giver dig værdifuld viden om, hvordan du i praksis imødekommer disse krav, og ikke mindst, hvordan din organisation kan bruge standarderne til at forbedre jeres konkurrenceevne.

Info

Varighed:​

  • 1 dag webinar undervisning

  • 1 dag online eksamen

Pris:

Kr. 9.750,- ex. moms
                               

Tid og sted:

  • ej planlagt

Alle vore kurser afholdes også som lukkede firmakurser, der er målrettet jeres behov. Kontakt os for tilbud.​

​Tilmeld dig her

 
Tilmelding *

 
Online Kursus
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt

Glaesel HSEQ Management ApS

CVR: 32080480

Nordre Kobbelvej 10, DK-7000 Fredericia

Åbn i Google Maps

Telefon: +45 26191193

​E-mail: contact@glaesel-hseq.dk

linkedin-whiteLinked in - klik her

ISO Excellence Award

Tilmeld dig vores nyhedsbrev