Målgruppe:
Kurset henvender sig til alle, der har en Lead Auditor uddannelse i en af ledelsesstandarderne forvejen, og ønsker at få denne opgraderet på ISO 14001:2015.
Du skal kunne fremvise bevis/diplom fra erhvervet Lead Auditor uddannelse.
Minimum deltagere:
4 personer – af hensyn til synergi og videndeling mellem deltagerne.
Krav:
Du skal kunne fremvise et allerede erhvervet Lead Auditor bevis for en af ledelsesstandarderne.
Udbytte:
Du får et grundlæggende kendskab til indholdet i ISO 14001:2015, og du vil være i stand til at bruge standarden i det praktiske arbejde vedrørende både opbygning, vedligehold og auditering af miljøledelsessystem efter ISO 14001:2015.
Kurset giver en forståelse for fordelene ved integrerede ledelsessystemer og hvordan ledelsessystemet skaber værdi for organisationen.
Underviser:
Kristian Glæsel, der har været formand/convenor for ISO’s udvikling af den nye internationale arbejdsmiljøstandard og som har mange års erfaring med ledelsesstandarder i praksis og undervisning
IRCA Registrering:
Vi bliver ofte spurgt, om vores kurser er registreret hos IRCA. Det enkle svar er, NEJ. Vi sætter pris på vores frihed til at sammensætte vores uddannelse ud fra sammensætningen af studerende og ud fra den nyeste viden på det pågældende område. Hvis vi skulle registrere vores kurser, ville vi være bundet til at gennemføre vores uddannelser på en helt bestemt måde, med meget få muligheder for at tilpasse til de studerende og disses behov.