Introduktion / implementering ISO 9001​

Bliv klædt på til at håndtere og implementere ISO 9001:2015​

Kursusbeskrivelse

Kursus i indsigt og forståelse af strukturen i ISO 9001:2015 og hvilken betydning denne har for hele tankegangen bag ledelsesstandarder.​

Hvad er kvalitetsledelse og hvordan sikrer jeg, at mit system bliver solidt og levedygtigt i forhold til den moderne måde at drive kvalitetsledelse på ?

I gamle dage var kvalitetsledelsessystemet en relativ statisk størrelse. I dag er systemet meget dynamisk og kan i udpræget grad bruges som et værktøj til at sikre virksomhedens fremtid og soliditet.

Kurset vil give dig forståelse for High Level Structure (HLS) – den fælles ramme for alle ledelsesstandarder.

Målgruppe:
Kurset henvender sig til personer, der i dagligdagen arbejder med, eller ønsker at arbejde, med ledelsessystemer indenfor kvalitet.

Udbytte:
Du får et grundlæggende kendskab til indholdet i ISO 9001:2015, og du vil være i stand til at bruge standarden i det praktiske arbejde vedrørende både opbygning, vedligehold og auditering af kvalitetsledelsessystemer efter ISO 9001:2015.​

Underviser:

Kristian Glæsel, der har været formand/Convenor for ISO’s udvikling af den nye internationale arbejdsmiljøstandard og som har mange års erfaring med ledelsesstandarder i praksis og undervisning

Minimum antal deltagere:

3 personer - af hensyn til synergi og videndeling mellem deltagerne.

IRCA Registrering:
Vi bliver ofte spurgt, om vores kurser er registreret hos IRCA. Det enkle svar er NEJ.
​Vi sætter pris på vores frihed til at tilrettelægge vores uddannelse ud fra sammensætningen af studerende og at kunne inddrage den nyeste viden på det pågældende område.

Hvis vi skulle registrere vores kurser, ville vi være bundet til at gennemføre vores uddannelser på en helt bestemt måde, med meget få muligheder for at tilpasse til de studerende og disses behov.

Så hvad er garantien for kvaliteten af den træning vi leverer?
I og med, at vi er involveret i udarbejdelsen af standarderne internationalt og dermed sidder med den nyeste viden på området  kombineret med 20 års erfaring i auditarbejde, er vi er blandt de mest erfarne og kyndige virksomheder du kan finde på området for tolkning og forståelse af ledelsesstandarder.

Dette er vores brand og vores garanti til jer for, at I får den bedste træning indenfor området.

Vi er mere end bare en standard:
Hos Glaesel HSEQ Management har vi mange års lederbaggrund, og praktisk erfaring indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

Det gør os i stand til at løfte kravene fra standarderne op til et effektivt og økonomisk fordelagtigt niveau. Vi fortæller ikke kun om kravene i standarden, men giver dig værdifuld viden om, hvordan du i praksis imødekommer disse krav. Og ikke mindst, hvordan din organisation kan bruge standarderne til at forbedre jeres konkurrenceevne.

Info

Varighed:​

  • 1 dag webinar/fysisk undervisning

Pris:​

  • Kr. 3000/3900,- ex. moms

Tid og sted:

  • D. 24.04.2023 - fysisk fremmøde
  • Fredericia

Tilmeldingsfrist d.14.04.2023​

​Alle vore kurser afholdes også som lukkede firmakurser, der er målrettet jeres behov. Kontakt os for tilbud.​​

​Tilmeld dig her

 
Tilmelding *

 
Online Kursus
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt

Glaesel HSEQ Management ApS

CVR: 32080480

Nordre Kobbelvej 10, DK-7000 Fredericia

Åbn i Google Maps

Telefon: +45 26191193

​E-mail: contact@glaesel-hseq.dk

linkedin-whiteLinked in - klik her

ISO Excellence Award

Tilmeld dig vores nyhedsbrev